Svar fra Teknisk forvaltning

Der er kommet svar på den tidligere fremsendte mail til Teknisk Forvaltning angående en lærkehæk samt trafikspejlet. Svaret er gengivet herunder, men kan også læses ved at klikke her

Hej Torben.

Tak for din henvendelse.

Mht. til beskæring lærkehækken, er det sådan at stien på dette stykke er offentlig sti, og derfor er det noget Favrskov kommune kører ud og ser på, og derefter kontaktes lodsejeren med et påbud om at få beskåret, hvis hækken generer den øvrige færdsel på stien.

Angående trafikspejlet ved jeg ikke hvem du har talt med, men jeg har vendt problemet med en kollega, der bl.a. arbejder med trafiksikkerhed og tilgængelighed her i kommunen. Det forholder sig sådan at Favrskov kommune ikke opsætter spejlene mere, da politiet ikke godkender dem, af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor er der ikke tale om en besparelse, men et trafiksikkerhedshensyn. Har du yderligere spørgsmål i den forbindelse er du velkommen til at skrive til min kollega, Thomas Sæderup på tsae@favrskov.dk

Håber svarene er tilfredsstillende.

Forsat god dag.

Venlig hilsen

Majken Asserbo
Trafik og Veje/Jordbrugsteknolog, praktikant

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: